En af hovedscenerne på H.C. Andersen Festivals i Odense
En af hovedscenerne på H.C. Andersen Festivals i Odense
Udflugter & rejser

Kør med til H.C. Andersen Festivals i Odense

Tid
08:00 - 22:00
Price
Entré: Gratis
Sted
Flensborg Bibliotek
Norderstraße 59, 24939 Flensburg
Den 22. august har du igen mulighed for at besøge en af Danmarks største kulturfestivaler - H.C. Andersen Festivals. Her kan du dykke ned i digterens mangfoldige univers, som hyldes med et utal af farverige kulturaktiviteter for både store og små. Husk tilmelding, da der kun er et begrænset antal pladser!

H.C. Andersen Festivals er en af Danmarks største kulturfestivaler og finder sted hvert år i uge 34. Odense centrum danner rammer for forskellige kulturaktiviteter, der ligger i forlængelse af H.C. Andersens kunstneriske univers. I kan bl.a. glæde jer til teaterforestillinger, foredrag, guidede ture, koncerter og street art. Meget er gratis, og nogle arrangementer er med entré.

Tag med til festivalen den 22. august!

I år har du igen mulighed for at tage med biblioteket til festivalen lørdag den 22. august. Vi kører fra Flensborg lørdag morgen og retur sidst på eftermiddagen. Efter ankomst i Odense går deltagerne selv rundt i byen og deltager i de programpunkter, de har lyst til.

Festivalens program offentliggøres på festivalens hjemmeside i løbet af sommeren.

Priser

Priserne for turen er:

  • Voksne: 20 Euro
  • Børn: 10 Euro

Booking & tilmeldingsfrist

Tilmeldingsfristen er senest lørdag den 25. juli 2026! Deltagerne får nærmere besked om afgangstid og -sted efter tilmeldingsfristen.

Hvis du har spørgsmål, må du meget gerne henvende dig til bibliotekar Nelle Margrethe Hardtnmh@dcbib.dk, for at få yderligere oplysninger.